Verschil tussen een ICD en een pacemaker

En pacemaker og en ICD (Implantable Cardioverter Defibrillator også kaldet Implementerbar hjertestarter) er begge medicinske apparater som bruges i tilfælde af hjerteproblemer. De ligner hinanden men har forskellige funktioner. I denne blog kan du læse hvad forskellen er mellem en ICD hjertestarter og en pacemaker. 

Hvis du har en uregelmæssig hjerterytme, og dit hjerte slår for hurtigt eller for langsomt så får du problemer med hjerterytmeforstyrrelser. Hvis du en gang i mellem mærker at dit hjerteslag er uregelmæssigt så er der ikke grund til panik med det samme. Men hvis det bliver noget kronisk eller bliver ved i længere perioder, så kan det være hjerterytmeforstyrrelser. 

Både en ICD og en pacemaker er et lille apparat som placeres under huden hos en patient med hjerterytmeforstyrrelser. 

Hvad er en Pacemaker?

Har du problemer med unormal langsom hjerterytme, så kan en pacemaker afhjælpe dette. En pacemaker er et lille elektronisk apparat som konstant overvåger hjerterytmen og giver små impulser til hjertet, og ved for langsom hjerterytme sørger den for at pulsen kommer op på normal hastighed igen. Disse impulser mærker man ikke. Nogle har en pacemærker der er i brug hele tiden, mens andre har en pacemaker der kun er i brug hvis det er nødvendigt.  En pacemaker er batteridrevet og holder i gennemsnit mellem 8-15 år. 

Hvad er en ICD hjertestarter?

En ICD hjertestarter er en avanceret pacemaker, men har den ekstra funktion, at den ikke kun overvåger en for langsom hjerterytme, men også en faretruende høj hjerterytme eller kaotiske rystelser i hjertekamrene. En ICD kan hurtigt gribe ind og få hjerteslaget tilbage til normalen ved at afgive et stød, så den livstruende hjerterytme nulstilles og den normale pulse og hjerterytme tager over igen. Lige præcis som en hjertestarter gør det i almindelige omstændigheder. 

En ICD hjertestarter er en lille smule større end en pacemaker, Men selve operationen foregår på samme måde. 

Mærker man når ICD hjertestarteren afgiver stød

De fleste mennesker mærker hvis ICD hjertestarteren afgiver stød. Det er et kraftigt stød som nulstiller hjertet. Hos nogle kan det være smertefuldt, andre bliver svimle, men man er aldrig i tvivl om hvad der netop er sket. Men man må huske på at det drejer sig om en livsreddende behandling, så det kan man nok godt holde til.

Kort sagt: Forskellen på en ICD og en pacemaker er at en ICD hjertestarter ikke kun overvåger en for langsom hjerterytme, men også andre uregelmæssigheder i hjertet, og kan derudover gribe ind med et livsreddende stød. En pacemaker kan kun give impulser ved et for langsomt hjerteslag. 

Det er selvfølgelig cardiologen som bestemmer udfra diagnoser og analyser hvilken enhed er mest egnet til patienten.