Hjertestarter til boligforening

Anskaf en hjertestarter (også kaldet en AED) til jeres boligforening, andelsboligforening, grundejerforening eller haveforening. På denne måde kan sikkerheden for rigtig mange beboere og naboer øges og samtidig holdes omkostningerne ved både anskaffelse og vedligeholdelse lave. En AED bruges i tilfælde af hjertestop. I Danmark finder ca. 5.000 hjertestop sted om året uden for hospitalet og ca. halvdelen sker i eller omkring hjemmet. I tilfælde af hjertestop er det livsnødvendigt at påbegynde HLR (hjerte-lunge-redning) og tilslutte en hjertestarter til patienten inden for 6 minutter. Efter 6 minutter er chancen for overlevelse meget lav. En ambulance kan ikke altid nå frem i tide. Derfor er en hjertestarter til boligforeningen eller sommerhusforeningen en rigtig god idé.

Hvilken hjertestarter anbefales til boligforeninger?

Nedenfor kan du se vores udvalgte hjertestartere til foreninger. Dette er hjertestartere, der er nemme at bruge for alle, uanset om de er trænet i førstehjælp eller ej. AED’erne giver tydelige instruktioner under HLR på Dansk og viser via skærm eller billeder trin for trin, hvad man skal foretage sig under genoplivningen. Hjertestarterne har også en høj IP-værdi, så de kan klare stød, slag, fugt og støv. Overvej om hjertestarteren skal have en børneknap som for eksempel Nihon Kohden Cardiolife 3100, hvilket sparer både tid og omkostninger ved genoplivning af børn. Med en børnefunktion er separate børneelektroder ikke nødvendige.

Find mere information og indhent tilbud

Har du brug for hjælp til dit valg eller vil du indhente tilbud? Kontakt os venligst ved at ringe på +45 89 88 82 25, send en e-mail til [email protected] eller chat med os i chatten!

Takket være vores brede udvalg af alle mærker, kan vi give dig uafhængig og personlig rådgivning og hjælpe dig med at finde den bedste løsning til jeres boligforening.

varer
Faldende orden
Vis som
Liste Gitter
  1. CU Medical SPR AED halvautomatisk
    + gratis indendørs skab
    12.498,75 kr 9.999,00 kr
    Kan leveres på bestilling Produktet er ikke en standard lagervare hos os. Vi vil gøre alt for at levere så hurtig som muigt. I fobindelse med lagerbeholdning hos vores leverandør,kan den nøjagtige leveringstid variere.
  2. Physio Control Lifepak CR2 USB halvautomatisk
    + gratis indendørs skab
    24.937,50 kr 19.950,00 kr
    Kan leveres på bestilling Produktet er ikke en standard lagervare hos os. Vi vil gøre alt for at levere så hurtig som muigt. I fobindelse med lagerbeholdning hos vores leverandør,kan den nøjagtige leveringstid variere.
  3. Nihon Kohden Cardiolife AED-3100
    + gratis indendørs skab
    10.498,75 kr 8.399,00 kr
    Kan leveres på bestilling Produktet er ikke en standard lagervare hos os. Vi vil gøre alt for at levere så hurtig som muigt. I fobindelse med lagerbeholdning hos vores leverandør,kan den nøjagtige leveringstid variere.
pr. side

Ofte stillede spørgsmål om hjertestartere til boligforeninger

 

Hvem kan og må bruge foreningens hjertestarter?

Alle kan og må bruge en hjertestarter. Hjertestartere i dag er udviklet til at være simple i brug med så få knapper som muligt og med tydelige instruktioner omkring HLR. Den største forskel er i versionen: halvautomatisk og fuldautomatisk hjertestarter. En halvautomatisk AED er udstyret med en stød knap, mens den fuldautomatiske hjertestarter kun har en tænd-/sluk knap. Vi anbefaler en fuldautomatisk AED til uerfarne brugere.

Hæng hjertestarteren udenfor, så alle kan gøre brug af den i en nødsituation, ikke kun beboere i boligforeningen.

Hvordan skal vi opbevare hjertestarteren i foreningen?

Opbevaring af hjertestarteren afhænger af, hvor den skal placeres. En AED til foreningen, der hænger udendørs, skal placeres i et udendørsskab. Et udendørsskab beskytter hjertestarteren mod vind og vejr, og gør den desuden nem at finde, og at holde øje med. Vi anbefaler at opbevare hjertestarteren udendørs og uden lås, så alle kan gøre brug af den. Holdes AED'en indendørs for eksempel ved elevatoren? Hertil kan du vælge et indendørsskab eller vægbeslag for ekstra synlighed og en central opbevaring.

Under alle omstændigheder anbefaler vi et skab uden pinkode. I en nødsituation bør AED’en være tilgængelig hurtigt, uden besværet med koder.

Vi har anskaffet en hjertestarter, hvad nu?

Når hjertestarteren er ankommet og pakket ud, er det en god idé at vælge en ansvarlig inden for foreningen, som gøres godt bekendt med den. Informér eventuelt beboere og naboer om den ny hjertestarter. Læs manualen igennem og tjek, hvordan man ser, om status på hjertestarteren er i orden. Notér udløbsdato på elektroderne. Sæt derefter hjertestarteren på sin plads og tilmeld den hos Trygfonden, så 1-1-2 alarmcentralen kan informere frivillige hjerteløbere om, hvor de kan finde den.

Er der noget vi skal være opmærksomme på omkring hjertestarteren?

Vores udvalg af hjertestartere ovenfor kræver lav vedligeholdelse. Men for at være sikker på, at din forenings AED altid kan bruges, er det vigtigt at tjekke den regelmæssigt. Se efter statusindikatoren og/eller eventuelle lys der angiver batteriudskiftning. Hold også godt øje med elektrodernes holdbarhed. Elektroder har en udløbsdato, da den klæbende gel kan tørre ud over tid. Køb altid nye elektroder og batterier i god tid. Disse kan du nemt selv skifte ud. Holdbarheden af ​​elektroder og batterier varierer per AED. I gennemsnit holder elektroder omkring 2 år og batteriet omkring 5 år. Med en AED, der holder 10 år, udskifter du elektroderne 5 gange og batteriet 2 gange. Du udskifter altid elektroderne efter en redning – dette er dog gratis. Det er gratis at redde liv i Danmark!

Hvordan sikrer vi, at hjertestarteren altid er klar til brug?

I Danmark er det ejerens eget ansvar, at sørge for at hjertestarteren virker. Derfor er det vigtigt, at holde godt øje med status på hjertestarteren. Med så mange beboere og naboer i boligforeningen, der forventer en virkende AED, er det vigtigt at udpege mindst én person som ansvarlig for hjertestarteren.

Hvis du vil være på den sikre side, kan du også vælge at købe en serviceaftale. Du kan se vores udvalg af serviceaftaler under Hjertestarter Service. For eksempel bliver AED’en årligt kontrolleret og testet, og/eller reservedelene bliver udskiftet til tiden.