Hvordan genkender jeg et hjertestop?

For at kunne træde til ved et hjertestop er det selvfølgeligt super vigtigt at vide hvordan du genkender denne nødsituation. Ved et hjertestop drejer det sig om en livstruende situation hvor hvert sekund tæller. 

Et pludseligt hjertestop genkender du ved at offeret er bevidstløs. Man mister nemlig bevidstheden ved at der ikke kommer nok blod til hjernen. Hjertet pumper ikke længere blod rundt ved et hjertestop. Derudover trækker offeret ikke længere vejret, eller trækker de ikke vejret på en normal måde. Personen vil ofte også se bleg/grålig ud i ansigtet. Hvis du kigger eller mærker efter vil du også opdage at du ikke kan mærke hjerteslag eller puls. Allerede efter 4 til 6 minutter efter hjertestoppet bliver hjernecellerne beskadiget, hvorefter andre vitale organer også kan blive beskadigede. Det drejer sig om uhelbredelige og permanente skader, og derfor er det utrolig vigtigt at springe til med det samme hvis man oplever et hjertestop. 

Gasping ved et hjertestop – Hvad er det?

Ved et hjertestop kan du også opleve fænomenet ”gasping”. Dette er også en måde at genkende et hjertestop på. Gasping forekommer ved for lidt ilt i hjernen ved cirkulationsstop. Det er kroppens reflex, som gør vejrtrækningen meget højlydt. Det kan lyde som en anstrengende og gispende vejrtrækning. Vejrtrækningen kommer i stød og er/eller kan være uregelmæssig.   Du kan sammenligne det med en fisk som gisper efter vejret. Vær opmærksom på at agonal vejrtrækning som er det medicinske udtryk for gasping kan se ud på mange forskellige måder, afhængigt af blodcirkulationens tilstand. 

Kan jeg selv mærke hvis jeg er ved at få hjertestop?

Et hjertestop opstår pludseligt og ofte har du ikke haft nogle symptomer inden da. Ofte ved offeret ikke en gang i forvejen at der var noget galt med hans eller hendes hjerte. Et hjertestop kan nogle gange være en følge af et hjerteanfald. Der er forskellige symptomer for et hjerteanfald: 

  • Du begynder at svede
  • Kvalme
  • Trykkende og/eller klemmende følelse i brystkassen, i nakken og overarmene
  • Træthed
  • Influenza lignende følelse
  • Grålig eller bleg hudfarve
  • Blå læber eller negle

Igen skal du være opmærksom på at et hjerteanfald ikke altid har tydelige symptomer. Symptomerne ved et hjerteanfald varierer og derfor kan det være svært at genkende dem. Især hos kvinder ser man ikke altid de ”klassiske” symptomer. 

Hvad er et hjertestop?

For at kunne genkende et hjertestop er det også vigtigt at forstå hvad det er der præcis sker. Hvis man får hjertestop, så stopper hjertet med at slå og er der ingen blodcirkulation til hjertet. Der er tale om en voldsom hjerterytme forstyrrelse. 

Hvad gør jeg ved et hjertestop?

Har du en formodning om et hjertestop? Så er det vigtigt at du hurtigt springer til. Ring til 112 med det samme og gå i gang med hjertemassage. Er der en hjertestarter i området? Sørg for at den bliver hentet og sæt den til. En hjertestarter vil afgive et livsreddende stød hvis det er nødvendigt.