International Kvindedag: Bevidsthed om hjerteanfald og hjertestop hos kvinder
På International kvindedag / Kvindernes Internationale Kampdag sætter vi hos Medisol focus på kvinders sundhed - og en af de ofte undervurderede sundhedsrisici er et hjerteanfald eller pludseligt hjertestop. Mange tror, at hjerteproblemer primært rammer mænd, men vidste du, at hjerte-kar-sygdomme er den største dødsårsag hos kvinder på verdensplan? Desuden er symptomerne på et hjerteanfald hos kvinder ofte anderledes end hos mænd, hvilket gør det mindre sandsynligt, at de bliver opdaget. Det er på tide at ændre på det!
Forskellen på et hjerteanfald og et hjertestop
Hjerteanfald (også kaldet et hjerteinfarkt) og hjertestop er ikke det samme. Begreberne bruges ofte forkert. Her er forskellen:
- Et hjerteanfald ( hjerteinfarkt) opstår, når et blodkar til hjertet bliver helt eller delvist blokeret, så blodtilførslen begrænses. Dette forårsager skade på hjertemuskelvævet.
- Hjertestop er et elektrisk svigt i hjertet, som får det til at holde op med at pumpe. Det fører til bevidstløshed i løbet af få sekunder og kræver øjeblikkelig genoplivning og brug af en hjertestarter.
Selv om disse tilstande er forskellige, kan et hjerteanfald forårsage hjertestop. Derfor er det afgørende at genkende symptomerne.
Symptomer på et hjerteanfald hos kvinder
De mest almindelige symptomer på et hjerteanfald hos både mænd og kvinder er:
- Kraftige brystsmerter, der kan stråle ud i armen, skulderen eller kæben
- Sved, kvalme og/eller opkast
- Bleg eller grålig hud
- Åndenød eller eller besvær med at trække vejret.
Hos kvinder kan symptomerne være mere subtile og derfor mindre genkendelige. Kvinder oplever oftere:
- Smerter i øvre del af ryggen eller mave, nakke, kæbe eller skuldre (i stedet for typiske brystsmerter)
- Åndenød, selv uden fysisk anstrengelse
- Ekstrem træthed eller en følelse af svaghed
- Svimmelhed eller kvalme, nogle gange med opkast
- Trykkende eller brændende fornemmelse i brystet ( ofte mindre intens end hos mænd)
Disse symptomer forveksles ofte med stress, muskelsmerter eller fordøjelsesproblemer, hvilket gør kvinder mindre tilbøjelige til at søge læge. En anden vigtig faktor, der skal tages i betragtning, er, at et hjerteanfald hos kvinder nogle gange kan give symptomer flere uger i forvejen.
Symptomer på pludseligt hjertestop hos kvinder
Et hjertestop opstår pludseligt og uden varsel. Tegnene på hjertestop er:
- Pludselig kollaps og bevidstløshed
- Ingen normal vejrtrækning (nogle gange kan der forekomme gisp > link til blog om gisp)
- Ingen puls eller hjerteslag
Disse tegn er de samme hos både kvinder og mænd. I tilfælde af hjertestop er der brug for øjeblikkelig handling: ring 112, start genoplivning og brug en hjertestarter. Hvert sekund tæller!
Hvorfor er denne viden så vigtig?
Fordi symptomerne på et hjerteanfald hos kvinder ofte er mindre tydelige, venter mange kvinder ofte længere med at søge lægehjælp end mænd . Det kan have alvorlige konsekvenser. Men hurtig genkendelse og handling kan dog redde liv.
Hvad kan du gøre?
- Lær at genkende symptomerne på et hjerteanfald og hjertestop
- Tag symptomerne alvorligt, også selvom de virker vage eller atypiske
- Tag et førstehjælps- eller genoplivningskursus , så du ved, hvordan du skal handle i en nødsituation.
På international kvindedag sætter vi ikke kun kvinder i fokus, men hos Medisol bruger vi også dagen til at øge bevidstheden om kvinders hjertesundhed. Jo hurtigere du man handler, desto større er chancen for overlevelse
Kender du signalerne ? Del disse oplysninger med dine venner, familie, kolleger og bekendte, og vær med til at redde liv!